10 forslag til en anderledes fødselsdagsfest

10 forslag til en anderledes fødselsdagsfest

Har du brug for gode men anderledes forslag til din fødselsdagsfest så læs med her fordi – med disse forslag er der mulighed for at finde god inspiration til hvordan man kan fejre sin fødselsdag på en anderledes måde. Nogle af forslagene koster ikke nødvendigvis så meget, så prisen for festen kan man selv justere.

  1. Sheltertur med venner og familie. Ud under åben himmel, nyde den friske luft og duftene i dejligt samvær med dem man holder af. Find et godt shelter med bålplads og book det – resten er ren logistik. Stem guitaren, ryst soveposen og tjek tjeklisten. Del opgaver ud til gæsterne, så du selv kan nyde din fødselsdag med snak og leg og grin og bålhygge til langt ud på natten.
  2. Den store frikadelledyst. En fødselsdag, hvor gæsterne medbringer hver deres portion frikadeller og kartoffelsalat. Lav det til en dyst med præmier, dommerpanel og det hele – så bliver det sjovt og uhøjtideligt. Du kommer nemt over forberedelserne, alle kan være med og alle elsker at være med. Hvis du er heldig får du gaver.
  3. Temafest. Mange voksne kan li´ at klæde sig ud, og det giver en god stemning, når alle er lidt kiksede. Om temaet er “Grease”, “Vikingetid” eller noget helt tredje, så bliver det i alle tilfælde en anderledes fødselsdagsfest.
  4. Ude og Hjemme. Ja, meningen er jo ikke, at man skal sidde og læse gamle ugeblade – meningen er, at man mødes og spiser ude i byen og så tager hjem og fester videre.
  5. Gæt en alder. Quiz hvor rigtigt svar giver adgang til buffeten, eller et glas vin eller andet. Det kan give en ganske underholdende fødselsdag, hvis gæsterne har lidt humor og ikke er alt for sultne.
  6. After Eight Party. Voksenfest der starter sent og slutter meget senere. Denne form for fødselsdagsfest kan holde udgifterne nede og lægger klart op til at der for alvor skal være fest i gaden
  7. Roskilde, alle skifter. Gæsterne sidder i mindre grupper, og en gang i timen skifter alle pladser således at alle får tid til at snakke med hinanden på kryds og tværs og bliver rystet lidt sammen til resten af festen.
  8. Sammenskudsgilde. Alle medbringer lidt spiseligt og nogle drikkevarer til fælles buffet og fælles fornøjelse. Fødselaren kan slappe af og får godt med forkælelse og tid til samvær. På en dag som denne så kan det være en god ide at have nogle fællessange da det sammentømre festen at synge sammen, find gratis festsange her, guider eller hjælp til personlige sange.
  9. Pølsevogn og jukeboks. Lejer du en pølsevogn og en jukeboks så er der hurtigt banket en fest op om det er i et telt i haven, en kælder eller en garage så kan det blive en fantastisk fest med masser af dans og pølsesnak.
  10. Grisefest. En grisefest er velegnet, hvis man skal være mange mennesker og har god tid til forberedelsen. Det kræver overblik, hvis man selv skal lave – ellers må man til lommerne. Det er dog ofte muligt at få det til billige penge i forhold til så meget andet.

Skriv et svar